Umhverfiseftirlitsstofnanir í Noregi hafa vaxandi áhyggjur af þeirri gríðarlegu mengun sem stafar frá sjókvíaeldi á laxi. Í ítarlegri fréttaskýringu sem hér fylgir er sagt frá nýrri rannsókn á þessari mengun sem er enn meiri og illvígari en áður var haldið.
Auk gríðarlegs lífræns álags (skítur og fóðurleifar) dælir sjókvíaeldið miklu magni kemískra efna í hafið: örplasti, skordýraeitri sem notað er gegn laxalús, auk þungmálma og öðrum afar eitruðum efnum sem eru notuð í ásætuvarnir á netapokana með laxinum.
Vísindafólk hefur varað við því að uppeldisstöðvum íslenska þorskstofnsins sé hætta búin vegna mengunar frá sjókvíaeldi og annarra skaðlegra áhrifa á vistkerfi fjarðanna okkar.
Furðulegt er að Samtök fyrirtækja í sjávarútvegi (SFS) beiti sér af svona mikilli hörku fyrir sjókvíaeldisfyrirtækin. Þessi lang ríkustu og best tengdu hagsmunagæslusamtök landsins ættu að standa vörð um heilbrigði hafsins en gera það því miður ekki.
SFS hefur sagt sig frá því því starfi með því að taka sjókvíaeldið inn samtökin.
… De norske laks, der når ud til danske supermarkeder […] kommer med en høj pris for miljøet. Det afslører en helt ny omfattende undersøgelse, som Norsk Institutt for Vannforskning (NIVA) har lavet for Miljødirektorat i Norge.Undersøgelsen viser, at kobber fra vedligehold af bure samt pesticider i fiskefoderet mod parasitter, de såkaldte lakselus, har kolossale ødelæggende konsekvenser for både nær- og omkringliggende økosystemer.
Miljøforurening og ophobning af giftige stoffer
Der er konkret tale om iltfattige døde fjordbunde samt organismer og dyr – fra børsteorme, muslinger og krebsdyr – som lider og dør. Økosystemet presses mod kollaps, og kemikalierne optages i gæller og lever på opdrætslaks.NIVA har undersøgt fem repræsentative laksefarme i et område omkring Bergen med i alt 75 anlæg i et havbrugsintensivt område på størrelse med Fyn, hvor Mowi har sit hovedkontor.
En af konklusionerne er, at den kemiske belastning i de undersøgte havbrug overskrider myndighedernes fastsatte grænseværdier flere hundrede tusinde gange. Det betyder miljøforurening samt ophobning af giftige stoffer, der er fundet i fiskene gæller og lever.
Havforskningsinstituttet: “Det er bekymrende”
Det gælder for eksempel tralopyril – et kemisk stof som lakseindustrien benytter til vedligeholdelse og til at hæmme alger, tang og andre organismer i at gro på nettene i havbrugene, så gennemstrømningen af vand ikke stopper.Ifølge seniorforsker ved Havforskningsinstituttet i Norge, Bjørn Einar Grøsvik, tyder resultatene på, at halveringstiden for tralopyril ophobet i havbunden er længere end det, som leverandøren oplyser.
“Det, at tralopyril findes i sedimentet i de koncentrationer, som er vist i NIVA-rapporten, tyder på en langt længere halveringstid. Det er også bekymrende, fordi vi mangler viden om konsekvenserne af tralopyril i miljøet, hvis der over tid opbygges højere niveauer”, siger Bjørn Einar Grøsvik.
NIVA fandt stoffet i samtlige prøver de tog fra vand, fjordbund og organismer samt i fiskenes gæller og lever.
…Også en række pesticider som diflubenzuron, teflubenzuron og emamectin, der er tilsat den fodder, som anvendes til laksene i havbrug for at bekæmpe lakselus, er konstateret i havmiljøet i så store mængder, at det overskrider de tilladte grænseværdier.
Det giver stor risiko for yderligere alvorlige miljøødelæggelser samt forgiftning af dyr og organismer, vurderer NIVA i rapporten.
NIVA konkluderer, at niveauerne af pesticiderne diflubenzuron og teflubenzuron er fundet i en betydelig del af sedimentprøverne i et niveau, som giver “dårlig” eller “svært dårlig” miljøtilstand.