Meðal sorglegustu áhrifa laxeldis er hvernig þessi iðnaður sýgur til sín prótein og næringarefni frá fólki í heimshlutum sem má ekki við því að fæðuöryggi þess sé skert.
Til að framleiða eina máltíð af eldislaxi þarf prótein og næringarefni sem myndu duga í þrjár til fjórar máltíðir fyrir fólk að lágmarki.
Við höfum reglulega bent á þessa myrku hlið iðnaðarins hér á þessari síðu.
Í greininni sem hér fylgir er glæný fréttaskýring um framferði dansks iðnrisa og algjört skeytingarleysi hans gagnvart bæði velferð íbúa í Senegal og Máritaníu og náttúrulegum nytjastofnum þeirra, sem eru veiddir og bræddir í mjöl og olíu fyrir fiskeldi.
Mikilvægt er að sem flestir átti sig á því að laxeldi er á heimsvísu ekki fæðuframleiðslukerfi heldur beinlínis fæðuminnkunnarkerfi. Framleiðslan krefst meiri próteina en hún gefur af sér.
Það er verið að taka mat af borðum fólks í Afríku og Suður-Ameríku til að framleiða lúxusvöru í öðrum heimsálfum.
Í umfjöllun Danwatch segir meðal annars:
Som Danwatch den seneste tid har kunne fortælle, har Danmarks mangeårige handel med fiskemel og -olie store konsekvenser for både mennesker og miljø i Senegal.
Det samme gælder i Senegals nordlige nabo, Mauretanien, hvor de såkaldte moka-fabrikker har drevet hele fiskebestande ud på randen af udryddelse.
“Fabrikkerne har overfisket bestandene i årevis. Hvis fiskeriet fortsætter som i dag, så vil arter som sardineller og bonga blive helt udryddet”, siger Alioune Niang, biolog hos IMROP, et national forskningscenter for fiskeriet.
Alligevel køber Biomar, en af verdens største producenter af fiskefoder med hovedsæde i Aarhus, fiskeolie i Mauretanien.
Det bekræfter virksomheden i en mail til Danwatch, hvor de skriver, at de i 2023 og 2024 købte en “relativt lille” mængde fiskeolie fra Mauretanien til deres egne fabrikker i Norge.
Biomar omsætter for 18 milliarder kroner årligt og har produktion i Danmark, Norge, Skotland, Frankrig, Spanien, Grækenland, Tyrkiet, Chile, Ecuador, Costa Rica, Vietnam, Kina og Australien.
Virksomheden oplyser ikke hvilke fabrikker, de handler hos i Mauretanien, men en aktindsigt hos Fødevarestyrelsen viser, at Biomar i 2022 modtog fiskeolie fra fabrikken Omaurci i Nouadhibou.
…
Fiskemel og -olie-fabrikkernes rovfiskeri har mærkbare konsekvenser for befolkningen i Nouadhibou. Fordi fabrikkerne støvsuger havet for fisk, er de lokale småfiskere henvist til blæksprutter.
“Engang fangede vi sardineller, ansjoser og tun. Men ikke mere”, siger Sid’ Ahmed Abeid, der er formand for fiskeriforeningen i Nouadhibou.
Af samme grund er det de seneste år også blevet sværere og sværere at købe frisk spisefisk for Nouadhibous indbyggere.
“Fiskemel og -olie-industrien har drevet fiskepriserne så højt op, at almindelige mennesker i Nouadhibou ikke længere spiser fisk”, siger Bah Abdallah Khrjouf, leder af NGO’en Nouadhibou D’Abord, der leverer sociale ydelser til byens mest udsatte familier.
…
Deres udtalelser bliver bakket op af en rapport fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, der i 2022 konkluderede, at de lokale fiskere i Nouadhibou fanger færre og færre fisk på grund af fiskemel og -olie-fabrikkerne – og at fiskepriserne som konsekvens er steget.